Borgerlige vil fjerne afgørende hindring for dansk a-kraft: Her kan et dansk atomkraftværk ligge

Sverige vil bygge ny atomkraft, det gamle kulkraftland Polen er i gang med at opføre atomkraftværker, og nu arbejdes der politisk for også at kridte banen op for den omdiskuterede energikilde i Danmark. Det skete torsdag, da De Konservatives formand, Mona Juul, i Jyllands-Posten gik ud med et forslag om at fjerne den største danske stopklods på området: Folketingets forbud fra 1985 mod atomkraft på dansk grund. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har tidligere haft lignende udmeldinger, så et centralt spørgsmål lyder: Hvor skal et dansk atomkraftværk i givet fald ligge? Det har Mona Juul ikke noget umiddelbart bud på. Men det har det kernekraftorienterede svensk-danske energiselskab Kärnfull Energi. Eller rettere: Det har hele fem bud. Lokaliteterne, som selskabet peger på, har alle det tilfælles, at de ligger på samme grund som eksisterende danske kraftvarmeværker – samt tæt på store eller halvstore provinsbyer. Det drejer sig om: Nordjyllandsværket ved Aalborg Studstrupværket ved Aarhus Skærbækværket ved Fredericia Fynsværket ved Odense Asnæsværket ved Kalundborg Fordelen vil være, at man her kan genbruge eksisterende energiinfrastruktur som elkabler, transformatorstationer, fjernvarmerør og dybvandshavne. A-kraft til Aalborg »Vores analyser og lignende beregninger fra Department of Energy i USA viser, at man på den måde kan reducere anlægsomkostningerne med cirka 30 procent,« forklarer Johan Christian Sollid, markeds- og salgschef for Kärnfull Energi i Danmark. Han forklarer yderligere, at Kärnfull kan opføre værkerne uden statsstøtte. Samtidig mener virksomheden, der sælger certificeret svensk atomkraft til et stigende antal danske elkunder, at danske atomkraftværker ikke behøver at være i fuldvoksen Barsebäck-størrelse. I stedet bør de være mindre såkaldte små modulære reaktorer (SMR), der kan massefremstilles på fabrik. Mindre betyder i denne sammenhæng SMR-reaktorer på op til 300 megawatt, hvilket vil være nok til at forsyne en by som Aalborg med fjernvarme samt CO₂-fri og danskproduceret elektricitet. Hvis den grønne strøm fra vind og sol vel at mærke svigter. Det var ikke mindst tilfældet torsdag, hvor kilowattprisen strøg helt op på omkring 11 kroner i spidsbelastningsperioden sidst på eftermiddagen. Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen understreger dog, at den rekordhøje elpris var en undtagelse, og at danskernes kilowattpris i år har ligget cirka ti procent under prisen i fjor. Samtidig afviser han, blandt andet med henvisning til nye, store og meget dyre kernekraftreaktorer i Storbritannien og Finland, atomkraft som et konkurrencedygtigt alternativ til grøn energi. I dag har kun Kina og Rusland bygget SMR-reaktorer, der er i drift, men virksomheder i flere lande ventes at stå klar med masseproduktion ved årtiets udgang. På den baggrund mener Johan Christian Sollid, at et dansk atomkraftværk i princippet kan stå klar omkring 2033. Forslaget om at bygge mindre atomreaktorer tæt på større danske byer er imidlertid stik mod anbefalingen i en rapport fra 1984 fra Miljøstyrelsen om mulige danske placeringer. Af hensyn til risikoen for radioaktive udslip pegede styrelsen dengang på placeringer i ret øde egne af landet, for eksempel nær Harboøre i Vestjylland eller Tårs på Lollands vestkyst. Men det hensyn behøver man ikke at tage i dag, især når det drejer sig om SMR-reaktorer, mener Johan Christian Sollid. »Den reaktorteknologi, vi gerne ser benyttet, har en betydelig mindre sikkerhedszone end større atomkraftværker – kun omkring en kilometer,« siger han og peger på, at reaktortypen er designet til at blive halvvejs begravet i jorden. Samtidig understreger han, at SMR-reaktorer har indbyggede sikkerhedssystemer, der i vid udstrækning vil forhindre egentlig kernenedsmeltning. Selv i den værst tænkelige situation vil der ikke ske nævneværdig radioaktiv spredning til nærmiljøet – som man så på Tjernobylværket i Ukraine i 1986 og på det japanske Fukushimaværk i 2011. Men uanset hvad vil et eller flere små danske atomkraftværker producere atomaffald – hvilket meget vel kan blive en større udfordring. Affaldsfrygten Trods store anstrengelser lykkedes det for en halv snes år siden ikke at etablere et slutdepot for den i virkeligheden meget begrænsede mængde atomaffald fra tre meget små og for længst lukkede forsøgsreaktorer på halvøen Risø ved Roskilde. I samtlige fem kommuner, der blev udpeget som geologisk velegnede til at huse et slutdepot, var den lokale modstand så overvældende, at politikerne på Christiansborg i sidste ende opgav ævred. I stedet fungerer Risø som en midlertidig løsning for alt dansk atomaffald frem til senest 2073. Vi spørger Johan Christian Sollid, om man ikke må forvente, at der vil rejse sig nye protester herhjemme mod atomaffald – hvis der gives grønt lys til etablering af dansk kernekraft. Det afviser han med henvisning til, at det er et politisk spørgsmål. Samtidig peger han på det markante holdningsmæssige skred, der er sket i de senere år. For eksempel viste en Megafon-måling i fjor, at 49 procent af danskerne i dag vil sige »ja tak« til atomkraft, mens 39 procent er imod. »Præmissen for, at folk ikke vil have atomkraft i Danmark, er helt forkert. Den er baseret på, at man historisk set har været rigtig gode til at sprede frygt omkring atomkraft og atomaffald, ikke mindst via den voldsomt effektive 'Atomkraft nej tak'-kampagne,« siger han. Professor Brian Vad Mathiesen mener imidlertid, at atomkraft, også små modulære reaktorer, reelt vil være overflødige i både nutidens og fremtidens danske energisystem. I hvert fald i den nære fremtid. »Atomkraft i sin nuværende form vil være en meget, meget dyr løsning,« siger han og fortsætter: »I vores udpræget grønne danske energisystem har vi brug for backup fra kraftværker mellem ti og 20 procent af tiden, og her giver atomkraft ingen mening. Det er simpelthen ikke konkurrencedygtigt.« I stedet peger han på »langt mere fleksible løsninger« til de situationer, hvor sol og vind svigter – blandt andet biogaskraftværker og i fremtiden eksempelvis brintanlæg. Professoren henviser også til en frisk energianalyse fra tænketanken Ember. Den viser, at EUs elproduktion fra grønne energikilder som sol og vind steg til ny rekordhøjde i 2023: 44 procent af al strøm i EU. Samtidig faldt elproduktionen fra kul og gas og dermed fra fossile kilder med hele 19 procent. Disse grønne mål blev opnået på trods af et stort set støt fald i de senere år i EUs elproduktion fra kernekraftværker – hvilket ikke mindst skyldes Tysklands nylige udfasning af a-kraft. På den lange bane vil Brian Vad Mathiesen ikke fuldstændig afvise atomkraft på dansk grund – især hvis prisen på anlæggene falder markant. Som han siger: »Vi skal ikke holde en teknologi ude bare for at holde den ude. Men den skal kunne konkurrere med de priser, som sol og vind leverer.« https://www.berlingske.dk/videnskab/borgerlige-vil-fjerne-afgoerende-hindring-for-dansk-a-kraft-her-kan-et